Er Danmark klar til cyberkrig?

En gruppe forskere fra IT-Universitetet i København undersøger, hvad Danmark kan lære af Ukraine i forhold til at forberede sig på cyberkrigsførelse. Cyberkrigsførelse påvirker ikke kun regeringer og virksomheder, men også civile, og forskerne spørger, hvad der skal gøre, hvis vi bliver angreb

Skrevet 8. april 2025 11:44 af Mette Strange Mortensen

Hvor mange gange om dagen bruger du din telefon? Til opkald, beskeder, betaling af dagligvarer eller måske til at læse en artikel om cyberkrigsførelse? De fleste af os bruger vores telefon til så mange forskellige formål, at det er svært at forestille sig ikke at have mulighed for at foretage opkald eller bruge internettjenester, men måske er det et scenarie, vi skal begynde at forberede os på. En gruppe forskere fra IT-Universitetet i København, ledet af lektor Oksana Kulyk, er lige nu ved at undersøge, hvordan cyberkrigsførelse mod vores telekommunikationssystemer påvirker organisationer, regeringer og civile, samt finde måder hvor stater kan forberede sig på storskala cyberangreb.

”I det her projekt er vores første skridt at interviewe folk i Danmark, der er ansvarlige for enten telesektoren, folk fra regeringen og folk, der er ansvarlige for cyberforsvar. Vi prøver at forstå rammerne for den danske telekommunikationsinfrastruktur, og hvor skrøbelig den er samt hvilke beskyttelses- og genoprettelsesforanstaltninger, der allerede er. I næste fase skal vi til Ukraine og tale med folk der. Ukrainerne har meget erfaring med cyberangreb, hvilket gør det muligt for os at sammenligne situationen. Vi vil gerne undersøge, hvordan de foranstaltninger, de har lært at bruge i Ukraine, kan blive brugt i Danmark i tilfælde af angreb, som dem de har oplevet i Ukraine,” siger lektor Oksana Kulyk.

Ukraine har lært at håndtere cyberangreb

I den nyeste trusselsvurdering fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab er truslen for cyberspionage mod telesektoren blevet hævet fra middel til høj. Derfor er der et behov for forskning i, hvordan vi håndterer storskala cyberangreb på telesektoren, da den kan være et mål. I et storskala cyberangreb vil den angribende part måske forsøge at angribe kritisk infrastruktur for eksempel ved at lukke ned for driften hos store teleudbydere, og efterlade millioner uden telefontjeneste. I modsætning til Danmark har cyberangreb været en realitet i Ukraine i mange år.

”Der har været cyberangreb fra Rusland på Ukraine i de sidste 10 år. De ved både, hvad de skal gøre, hvis de bliver angrebet, og de ved, hvilke teknikker og taktikker russerne bruger. Vi ved, at selvom målet er for eksempel et stort teleselskab, så bliver civile også påvirket af et angreb. Derfor er det vigtigt, at selskaber og regeringer har en plan klar, hvis de skulle blive udsat for angreb,” siger Oksana Kulyk, ”I 2023 var der et stort cyberangreb i Ukraine, hvor 20 millioner mennesker ikke havde nogen telefonforbindelse i flere dage. Vi har lavet interviews i Ukraine med mennesker, der oplevede det her angreb, og de sagde, at det skabte en følelse af panik, fordi de ikke kunne få fat i kære, men der var også andre problemer. Hvis du bruger din telefonforbindelse til at tilgå vigtige information eller for eksempel til at få fat i din læge gennem en app, så kunne man ikke få en lægetid, hvilket kunne have sundhedsmæssige konsekvenser, eller man kunne ikke betale i supermarkedet, fordi ens betalingsløsninger var koblet til deres telefon. Det skabte en følelse af panik og angst.”

Oksana Kulyk og hendes samarbejdspartnere har interviewet civile ukrainere, der lever med en konstant risiko for cyberangreb og som også har erfaring med, hvordan man skal håndtere dem, når de sker. Interviewene har vist, at der også er noget, som virksomheder kan gøre, hvis de rammes af et cyberangreb:

”Virksomheden, som blev ramt af dette cyberangreb, var gode til at give regelmæssige opdateringer, som ”nu vil vi genoprette sms-funktionen, og i løbet af det næste dage vil vi genoprette det, det og det”, så de gjorde en masse for at berolige deres kunder, og fortælle dem, at de var opmærksomme på problemerne, og de arbejdede på at løse dem. Dem, vi talte med, sagde, at det var noget, der havde en positiv effekt på dem. Så selvom der var en følelse af panik, så vidste de, at nogle arbejdede på det,” siger Oksana Kulyk. ”Ofte er et mål for de her angreb, at befolkningen mister tillid til regeringen eller virksomheder, der er afgørende for infrastrukturen. Det er ikke kun et problem, at en regeringshjemmeside er nede, men også at det ser ud som om, at regeringen har mistet kontrollen over deres kommunikationskanaler. Det sætter spørgsmålstegn ved, hvad de ellers kan miste kontrol over? Så regeringen skal gå ud og anerkende det, og sige at de oplever problemer, men også at de har kontrol over det og de arbejder på at genoprette funktionen og løse problemerne.”

Projektet er et pilotprojekt, der er støttet af Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC).

Lær mere til Forskningens Døgn på ITU

Der er stadig meget at lære for danske virksomheder og statslige institutioner. Den 23. april samler ITU og Dagbladet Information et panel af mennesker til at fortælle om, hvordan vi i Danmark kan forberede os på cyberkrig.

Du kan blandt andet møde:

Torsten Schack Pedersen, minister for samfundssikkerhed og beredskab
Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet
Mille Østerlund, chef for cyberservices i KOMBIT (tidligere direktør for cybersecurity i EY og chef for civil rådgivning hos CFCS)
Mads Elmkvist Hansen, it-chef, Kalundborg Forsyning
Carsten Schürmann, professor og leder ad ITU's Center for Information Security and Trust

Arrangementet er en del af Forskningens Døgn. Læs mere og købe billet

Mere information

Theis Duelund Jensen, Presseansvarlig, telefon +45 2555 0447, email